3 råd til en attraktiv arbejdsplads

Når en ny medarbejder skal godt ombord på arbejdspladsen, kommer det hurtigt til at handle om praktisk introduktion til hverdagens opgaver og rutiner. Men der er andre vigtige forhold, du skal tage hånd om. Læs her, hvordan du tager godt imod de nye medarbejdere, og gør arbejdspladsen til et attraktivt sted at være.

  • Husk at anerkende de nye medarbejdere – også selvom der er et stykke vej, før de lander sikkert i sadlen. Tænk gerne i opgaver som den nye har mulighed for at løse og komme i mål med uden at kende hele organisationen og hverdagen fra start. Det giver oplevelsen af hurtigt at lykkes og kunne bidrage til noget.
  • Vær også opmærksom på at få anerkendt de erfarne medarbejdere. Overvej, om oplæring eller makkerskab kan være givtigt i en periode, så nye og erfarne medarbejdere gensidigt kan lære noget af og om hinanden og arbejdspladsen.
  • Skab løbende mulighed for pitstops. Her kan medarbejderne 1:1 eller i grupper tale trygt om, hvad et oplevet arbejdspres betyder for fx den kvalitet, de leverer, eller for balancen mellem at deltage i løsningen af fælles opgaver og fokus på at lykkes med egne opgaver.
  • Du kan gribe perioden med rekruttering og onboarding af nye medarbejdere som en god anledning til holde eksisterende praksis og ikke mindst udviklingsperspektiverne i arbejdsfællesskabet op imod lyset. Tal fx om: Hvorfor gør vi, som vi gør? Hvad vil vi gerne opnå sammen? Hvad gør os fagligt stolte? Hvad drømmer vi om at bidrage til? Hvilke kompetencer mangler vi? Findes de allerede, eller skal vi erhverve dem gennem kurser eller uddannelse?

 

Det fleksible arbejdsliv

Den tredje og sidste faktor, der har betydning for oplevelsen af en attraktiv arbejdsplads, er fleksibilitet og indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdsdag.

Det fleksible arbejdsliv er blevet et konkurrenceparameter i indsatsen for at tiltrække og fastholde arbejdskraft, og det er et væsentligt element i det bæredygtige arbejdsliv med balance mellem fritid og job.

I perioder med ledige stillinger og nye medarbejdere på vej ind er der gode grunde til at give rum til samtalerne om, hvordan de fleksible og fælles rammer ser ud hos jer. Det hjælper med at få de nye godt og ordentligt om bord, og det giver mulighed for at kalibrere kontaktformerne, så alle er tilpas tilgængelige og nærværende overfor hinanden.

Hvis kontakten er sporadisk og usystematisk i et arbejdsfællesskab, kan det være svært for nye at byde ind og falde til. Og alle – nye og erfarne medarbejdere – kan nemt føle sig alene med en opgave eller en bekymring.

Hvis I er i en situation med mange nye og kun få af ’de gamle’, forsvinder kulturbærerne og det fælles sprog. Fundamentet for det fælles plejer skrider, og alt det sagte og usagte, der får tingene til at glide i hverdagen, siver ud.

Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt. Måske er det også anledningen til sammen at organisere arbejdet og processerne anderledes frem for blot at lappe på det gamle og glatte ud på overfladen.

Ledergreb, der kan understøtte fælles strukturer og arbejdsprocesser:

  • Overvej hvordan fleksibilitet i forhold til medarbejdernes fysiske fremmøde kan kombineres med gode og tydelige rammer for tilgængelighed i forhold til det faglige og sociale arbejdsfællesskab. Sæt ord på de mulige dilemmaer, der kan være, når I skal tilgodese behovet hos både den enkelte og i arbejdsfællesskabet.
  • Strukturér og insistér på fysiske møder med jævne mellemrum, hvor I mødes for at arbejde sammen og evt. holde frokostpause på samme tid. Det fysiske møde giver en anden oplevelse af, hvem vi er som kollegaer og personer. Hvad driver os, og hvad kan dele os? Og hvad er den fælles ramme og retning, vi forventes at tage ansvar for på hver vores måde?
  • Tag hånd om og forebyg den risiko for misundelse og konflikter, der kan opstå, hvis nogle medarbejdere har forskellige vilkår i opgaveløsningen og dermed har mere fleksibilitet i arbejdslivet end andre. Du skal dele dine begrundelser og gøre det muligt at stille spørgsmål til dig om de forskelle, der kan være, fx hvilke principper og hensyn vægtes både generelt og i de konkrete situationer.

 

Teorien om selvbestemmelse

Denne artikel trækker på selvbestemmelsesteorien, som er udviklet af Edward L. Deci og Richard M. Ryan.

Teorien understreger vigtigheden af, at man som medarbejder får opfyldt tre grundlæggende psykologiske behov: Autonomi, samhørighed og kompetence. Det er centralt for vores oplevelse af motivation, trivsel og engagement på arbejdspladsen.

Hvis du vil læse mere om selvbestemmelsesteorien og de perspektiver, den kan give på ledelse og et attraktivt arbejdsmiljø, kan vi anbefale:

  • Selvbestemmelsesteorien – motivation, psykologiske behov og sociale kontekster, af Ib Ravn, Hans Reitzels Forlag, 2021
  • Mening og motivation i organisation og ledelse af Jan Tønnesvang, Lotte Bøgh Andersen, Cecilie Lindgaard Petersen og Sanne Schou, Djøf Forlag 2023

Gennem rådgivning, facilitering og udviklingstiltag hjælper vi med at skabe bæredygtige resultater i jeres organisation.

Vi kommer med mange års ledelses- og konsulenterfaring og har et skarpt blik for de menneskelige og opgavemæssige bundlinjer.

Vi tror på håb, humor og mennesket først og sidst.

Kontakt

Mail:
info@hammerhollaender.dk

Telefon nr:
+45 29694899

+45 51906623

CVR-nummer:
37992259

Verified by MonsterInsights