
Typiske indgange til samarbejdet med os:
Afdækning af forhold, der har betydning for jeres arbejdslyst og psykiske arbejdsmiljø.
Vurdering af risikoen for forhold, der kan belaste mental sundhed og trivsel.
Forebyggelse af dét, der i hverdagen skaber pres, og vedligehold af dét, der giver energi.
Udarbejdelse af handleplan med konkrete skridt til opfølgning og tilsyn.
Dialogen om gode arbejdsdage
Trivsel på arbejdspladsen handler om en oplevelse af velvære og af balance mellem krav og udfordringer på den ene side og vores behov, kompetencer og resurser på den anden side. Vi ved fra arbejdsmiljøforskningen, at høj arbejdslyst giver lavt sygefravær.
Vi hjælper jer med at sætte ord og handlinger på det, der giver minus og plus for jeres arbejdsglæde, og vi klæder jer godt på til at holde liv i dialogen om de gode arbejdsdage. Det handler både om, hvordan I arbejder, hvordan I kommunikerer med hinanden, hvilke kulturer og strukturer I har indrettet jer med, og hvilken tilgang og kontakt I har til hinanden, borgere, samarbejdspartnere m.v.
En fælles samtale om psykisk arbejdsmiljø
Vi rådgiver om og faciliterer jeres arbejde med de forhold, der har betydning for et godt og sikkert psykisk arbejdsmiljø, og vi trækker på mange års erfaring og den nyeste viden/forskning på området.Det gode psykiske arbejdsmiljø er en vigtig ledelsesopgave. Vores tilgang er, at det altid skal udvikles og vedligeholdes i et samarbejde, hvor TRIO og MED har en særlig rolle, og vi arbejder meget med at sætte det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen som en fælles samtale.
Vi hjælper jer fra sygefravær til nærvær ved at
Oversætte jeres sygefraværsdata til jeres arbejdshverdag.
Arbejde med hvad der giver pres i hverdagen, og hvad I kan gøre ved det.
Stille skarpt på hvad der er brug for at tale med hinanden om.
Afstemme forventninger til kvalitet og god opgaveløsning.

Du kan også sætte gang i samtalen om mental sundhed på jobbet med støtte fra Velliv Foreningen. Alle arbejdspladser kan få midler til at skabe meningsfulde og engagerende aktiviteter, der bringer emnet i fokus. Sammen kan vi bryde tabuet og gøre mental sundhed til en naturlig del af arbejdslivet.
Ofte stillede spørgsmål
Hovedområder I det vi ser og ved har betydning handler typisk om:
Styr på strukturer og rutiner i hverdagen, gode fælles aftaler der giver ro i hverdagen
Ro i relationerne, kommunikation og forventninger til godt samarbejde
Faglig stolthed når vi lykkes med kerneopgaven, feedback og fælles faglig plade at lykkes på
God balance krav og resurser, så den enkelte oplever at kunne lykkes og at blive udfordret nok.
Gode adgange til organisatorisk og social støtte i arbejdsfællesskabet
Vi arbejder med psykisk arbejdsmiljø i en bred vifte af arbejdspladser. Det er fx daginstitutioner, skoler, plejehjem, team af udgående medarbejdere, stabsfunktioner, og leder- og chefgrupper.
Vi faciliterer altid arbejdet så I får visuelle opsamlinger af pointer og aftaler fra dagens arbejde. Typisk arbejder vi også med små værktøjer, der er lette at bruge på personalemøder eller -dage. Endelig aftaler vi med jer, om I har særlige behov for produkter fx en handleplan, beskrivelser til intern eller ekstern brug, udkast til en politisk sag.