Velkommen – her dyrker vi arbejdslyst

Børnehusene, Område Nordvest, Furesø Kommune

Velkommen til Børnehusene – her dyrker vi arbejds- og læringslyst

Børnehusene er en integreret institution hvor ca. 80 børn og voksne hver dag er fordybet i trivsel og læring. Børnehusene ligger i Furesø Kommune, der arbejder med et Fælles Læringssyn 0-18 år.

Udfordringen

“Vi kunne se, at der var brug for at udvikle en faglig kultur og fælles professionel tilgang til at give og modtage feedback. Både i den kollegiale omgang og i forhold til børnenes læring og udvikling”. Sådan lyder den korte opsummering fra daglig leder Dorte Jeppesen og områdeleder Lene Nielsen.

Løsningen

I et forløb over 5 personalemøder af 2 timers varighed og en afsluttende uddannelsesdag arbejdede personalegruppen i Børnehusene med:

  • Sammenhængen mellem deres feedback til hinanden som kolleger og Furesøs læringssyn, hvor feedback – feedforward – feedup i arbejdet med børnene er centralt.
  • Redskaber til feedback, til at følge op, evaluere og udvikle deres pædagogiske arbejde.
  • “Leveregler for feedback” som fremadrettet kan hjælpe dem til at holde en stærk feedbackkultur på sporet og støtte hinanden som kolleger.

Resultat

Personalet har flyttet sig langt henover forløbet. Koblingen mellem personalets eget arbejde med feedback og Læringssynet har virket godt og har bragt det tæt på arbejdet i hverdagen. De har haft mod til at gå tæt på hinanden og har talt ærligt om oplevelser og situationer fra hverdagen, der var brug for at ændre” siger Områdeleder Lene Nielsen.

Daglig leder Dorte Jeppesen tilslutter sig: “Vi har både fået konkrete redskaber og er nået et vigtigt stykke i at opbygge en stærk kultur, der gør os bedre sammen i det daglige som kolleger og skarpe på børnenes læring. Kort sagt: Vi hjælper hinanden med at blive bedre – hver dag”.