Samarbejdets gyldne snit

I disse uger bliver der ude på arbejdspladserne gjort mange nye erfaringer med at arbejde på nye måder, og mange ting lykkes. Samtidig mærker vi også, hvad det betyder når vi langt fra har de samme muligheder for at kommunikere og afstemme os med hinanden.

UDNYT den gyldne mulighed, der er lige nu for at se jeres samarbejde på afstand. Uanset om I fortsat skal arbejde sammen hver for sig, eller er begyndt at være mere sammen på arbejdspladsen, så har I lige nu en gylden mulighed for at lære af de erfaringer, I har gjort jer over de sidste måneder.

Meldingerne fra mange arbejdspladser vidner om stolthed over alt det, der er lykkes og glæde over samarbejde, som fungerer trods afstand og anderledes vilkår. Samtidig betones et stort afsavn af fysisk at kunne være sammen.

Samarbejdets gyldne snit handler om, hvordan I er på hold sammen. Hvad gør en positv forskel, og  og hvor der er mulige blinde pletter, I skal udfylde sammen.

Tal om det gyldne snit I jeres samarbejde, og hvordan I: 

  • HOLDER (tilpas) AFSTAND: Hvad definerer de gyldne linjer i jeres kontakt med og adgange til hinanden. Hvad har I fået øje på har særlig betydning fx at stikke hovedet ind hos hinanden, op over skærmen eller ha’ et øje på hinanden. Hvor er der brug for at I giver hinanden rum eller hvor skal I være mere opsøgende. 
  • ER SAMMEN I VIRKELIGHEDEN: Hvor er de gyldne linjer i jeres formelle og uformelle måder at mødes på. Hvilke fysiske mødeformer er særlig vigtige at holde fast i. Hvor er tilliden og relationerne stærke, og hvor skal de styrkes.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne i dialog med os, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.

info@hammerhollaender.dk

Mette Hammer: 29694899

Mira Hollænder: 51906623