
Har jeres arbejde i MED-udvalget udviklet sig til en rituel praksis, hvor synspunkter høres og tages til referat, men I ikke oplever at det gør en reel forskel?Så er I ikke alene om den oplevelse, og årsagerne er helt naturlige.
Fundamentet for et godt MED-samarbejde bygger på accept af, at mulig uenighed er den drivkraft som skal være med til at kvalificere væsentlige beslutninger i samspillet mellem ledelse og medarbejdere. Derfor skal MED-samarbejdet tilrettelægges netop så meninger kan brydes.
Ved at udnytte det vilkår at I repræsenterer forskellige positioner, interesser og roller kan I få ny fart og arbejdsro i jeres MED-samarbejde.
TRE SKARPE: Til inspiration er her tre spørgsmål, I kan drøfte på et kommende møde. Gerne i forbindelse med et aktuelt tiltag I har på dagsordenen. Det giver jer et godt afsæt for at blive konkrete.
1. MED-arbejdsspor: Hvordan holder I kontakt med organisationen og hvilke loops har I brug for, for at holde øje med om opgaven er på sporet?
2. Proces- og fordelingsretfærdighed: Hvordan ser jeres succeskriterier for “Gode drøftelser – med plads til uenighed” ud? Hvilke gode råd giver det til jeres mødepraksis?
3. Succesfuld rollevaretagelse: Hvordan ser det ud, når I hver især lykkes i jeres forskellige MED-roller?
Har du spørgsmål, eller vil du gerne i dialog med os, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.
Mette Hammer: 29694899
Mira Hollænder: 51906623