Ledergrupper på arbejde

Den røde tråd for denne uges arbejde har været: Ledergrupper på arbejde – sammen. Uanset om det drejer som om ledelse på direktions- og chefniveau eller på Område- og daglig leder, så skal samarbejdet vedligeholdes og udvikles for at virke. Uagtet de enkelte lederes kompetencer og ledergruppens gode fælles intentioner, så kommer det effektfulde samarbejde ikke af sig selv. Professionel virkelyst gi’r handlekraft.

I løbet af denne uge har vi samarbejdet med flere ledergrupper, der på forskellig vis er ambitiøse og optaget af deres udvikling og arbejde i ledergruppen. Udgangspunkter har fx været Vi har potentiale til mere – hvordan forløser vi det? Hvordan optimerer vi en god opstart og genstart ved flere nye medlemmer i gruppen? Hvad er vores næste vigtige skridt for at udvikle og vedligeholde tillid, tryghed og kendskab til hinanden? Hvordan bruge forskellighed til at spille hinanden gode, være til rådighed med kritik, nysgerrighed og sparring? 

Vi har blandt andet gode erfaringer med at anvende Daniel Ofman’s model Kernekvadraten(R). Modellen tilbyder et sprog om om kernekvaliteter, faldgrupper, udfordringer og allergier, der bringer ledergruppens medlemmer tættere i at forstå hinandens adfærd og intentioner. En afgørende forudsætning for at kunne være hinandens arbejds-, udviklings- og læringsmiljø.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne i dialog med os, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.

info@hammerhollaender.dk

Mette Hammer: 29694899

Mira Hollænder: 51906623