Ledelse tættere på

Skolecenteret, Dragør Kommune

Fortællingen om ledelseskraft – forventninger til handling

Dragør Kommune har 3 folkeskoler, der hver har en skoleleder, tre pædagogiske ledere, en administrativ og en didaktisk leder. Efter en periode med organisatoriske forandringer og ansættelse af nye ledere var ønsket at skabe en fælles fortælling om Dragørs skolevæsen.

Udfordringen

Vi har fået en ny ledelsesstruktur, vi har udarbejdet funktionsbeskrivelser og gennemført en evaluering der bekræfter strukturen. Så rammerne for øget ledelseskraft er sat, og vi har nu brug for at arbejde med, hvordan god ledelse tættere på udøves af os hver især og sammen.

Siger Skolechef Karina Møller.

Løsningen

På et fælles ledelsesseminar med centerchef, direktør og konsulenter fra forvaltningen fik de gennem oplæg, drøftelser i grupper og fælles opsamlinger arbejdet med:

  • Redskaber til at omsætte strategiske intentioner til konkrete prioriteringer og ønsket ledelsesadfærd.
  • Første bud på en fælles fortælling med klare budskaber om ledelse tættere på som fælles referenceramme, når vi skal kommunikere med de mange interessenter om, hvad vi har gang i, og hvordan det virker. 
  • Konkrete måder og tilgange til at være ledelsesgruppe og forventninger til de forskellige ledelsesroller, samspillet lokalt og på tværs.
  • Aftaler om de næste skridt i arbejdet med at bedrive ledelse tættere på, så det giver både den ønskede udvikling og arbejdsro på skolerne.

Resultat

Det har helt sikkert været rigtig godt, at I faciliterede at det blev muligt at tale sammen både på tværs og som team. Det var nødvendigt for at få skabt en bevægelse i det videre arbejde. Det bedste udbytte har vi helt klart fået ved at tale sammen omkring de spørgsmål I stillede – i virkeligheden meget enkelt, men virkningsfuldt. Dejlig positiv energi I kommer med.

Konkluderer Skolechef Karina Møller.